03/12-25 Rutebil spærrede Brædstrupvej efter uheldig vending ved Åle

En rutebil kom onsdag aften for langt og forsøgte at vende for at komme tilbage på sin rute.

Under manøvren gled det ene baghjul ned i grøften ved Åle, og bussen satte sig fast.

Uheldet betød, at Brædstrupvej var helt spærret i flere timer.

En bjergningsvogn blev tilkaldt for at få bussen fri, og efter en vellykket optrækning kunne køretøjet igen komme op på vejen.

Da bussen var tilbage på fast underlag, kunne den ved egen kraft fortsætte hjem uden yderligere problemer.