19/04-26 Personbil i autoværn på E45 ved Horsens søndag morgen

Søndag morgen kørte en personbil ind i autoværnet på Østjyske Motorvej (E45) ved Horsens. Uheldet skete i venstre spor i nordgående retning mellem afkørslerne Hedensted og Horsens S.

En TMA var hurtigt fremme på stedet, og kort tid efter ankom en ladbil for at fjerne den forulykkede bil. Årsagen til uheldet er ukendt, og det er heller ikke oplyst, om der var personskade. Der var dog materielle skader.

Kort efter kl. 08 var der ryddet op, og trafikken kunne igen forløbe normalt.